Soliditet: Foruroligende flere konkurser

Det går atter den gale vej med antallet af konkurser i erhvervslivet, viser ny opgørelse.

Soliditet: Foruroligende flere konkurser

Kreditvurderingsbureauet Soliditet har i september registreret 422 konkurser mod 398 i august.

Tallet er også en anelse højere end de 417 konkurser, som blev optalt i september 2011.

Stigningen er ikke markant, men udviklingen betegnes som foruroligende af bureauet.

- Vi så tidligere på året en positiv udvikling. Den er nu erstattet af en negativ udvikling, som på længere sigt kan vise sig som en forværring af den nationale økonomiske situation for Danmark, siger Soliditets direktør, Martin Hornsyld.

- Udviklingen er foruroligende, eftersom vi observerer stigninger både måned til måned og år til år, siger Martin Hornsyld.

I løbet af årets første ni måneder er antallet af konkurser oppe på 3748 mod 3908 for de første ni måneder af 2011 og 5435 for hele 2011.

Også i august lå konkurstallet højere end tallet for august året før.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.