Sollamper sendes til Afrika
Elrabatten sponsorerer nyudviklede solcellelamper til Skagen Skolen i Gambia
SKAGEN: Arne holm drager sidst i januar ned til sit projekt Skagen Skolen i landsbyen Sambuyan i Gambia. Med sig har han blandt andet 25 solcellelamper, som på flere måder skal oplyse indbyggerne i landsbyen.
- De er specielt udviklet af Energi Nord til brug i Afrika, og er således støv, vand og stødsikre. Efter nogle timer i solen kan de lyse længe, og det bliver en stor hjalp når det er mørkt om aftenen. Det er nemlig sådan, at mange bruger levende lys, og det har givet nogle farlige episoder med brand i hytterne, forklarer Arne Holm.
Lamperne bliver naturligvis også en stor hjælp til at læse for eleverne om aftenen, når mørket er faldet på.
Målet er 250 lamper
De 25 lamper der sendes af sted, er sponsoreret af Elrabatten ved Anders Thorsen og Karsten Hvid Jepsen. Og de vil gerne sende mange flere lamper til Gambia.
- Vi synes jo, at Arnes projekt er rigtig godt, og ville gerne støtte. Først med petroleum til generatorer, men vi fandt i fællesskab ud af, at disse lamper var en meget bedre idé. Så vi har købt de første 25, og så køber vi én mere per 25. kunde der melder sig til elrabatten.dk, forklarer Anders Thorsen.
For at alle familier i Sambuyan kan få en lampe, skal der 250 af sted.
- Vi håber naturligvis at det går hurtigt med at få sponsoreret de sidste lamper, fortæller Karsten Hvid Jepsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.