Soloklaver med kniv og gaffel

Søndag præsenterer jazzpianisten Jan Kaspersen sin solo-cd "Public Piano. (A) live and Alone" på Kunsten i Aalborg. Optaget i august sidste år på Brasserie Mundgott til akkompagnement af gaffelklirren og gæsternes småsnak.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Optaget under den Blå Festival sidste år, hvor pianisten Jan Kaspersen var meget alene og meget til stede bag flyglet på Brasserie Mundgott. Coverforside

Han kan godt huske både den muntre pige-polterabend, serveringsfadet, der blev tabt ude i køkkenet, og latterbrølene, som også er kommet med på hans eget nummer "Night Reflections". - Netop det nummer, "Night Reflections", får en helt anden karakter. For netop de steder, hvor det er allersmukkest og stille, kommer de milde latterbrøl fra nogle af restaurantens gæster ind og giver nummeret en helt anden farve. Belyser musikken på en anden måde, fortæller jazzpianisten Jan Kaspersen. I august sidste år indspillede han i løbet af tre sammenhængende aftener på Brasserie Mundgott det, som senere blev til hans seneste solo-cd "Public Piano. (A) live and Alone". Egentlig skulle albummet have været holdt over dåben ved en pladereception søndag 8. marts på Kunsten, men dagen før blev Kaspersen i al hast indlagt hjemme i København med et blødende mavesår. - Jeg håber ikke, det samme sker den her gang. Men faktisk var det ret interessant, selv om det også var lidt ubehageligt at få sådan en haveslange ned i mavesækken. Men det tog 8 - 10 minutter at operere mit lille blødende mavesår, og allerede om mandagen blev jeg udskrevet, og efter at jeg har været til kontrol, har jeg fået at vide, at det ser fint ud. Men at jeg skal tænke mig om og passe på mig selv. Efter de tre dage på Mundgott brugte Kaspersen en del tid på at høre det hele igennem. Grovsorteringen bestod mest i at pille numre fra, hvor det begynder godt, men ender skidt. Eller begynder skidt og ender godt. Numre med fejl i temapræsentationen eller en afsluttende koda, der ikke rigtig sidder i skabet. - Med tre dages optagelser var der i og for sig rigeligt at tage af, og til sidst fandt jeg frem til albummets ni titler. Numre, der kommer i et godt forløb, og jeg er blevet rigtig glad for resultatet, forklarer Kaspersen. Liveoptagelsen minder ham lidt om gamle dages optagelse på det gamle jazzhus Montmartre i St. Regngade, hvor en telefonopringning, en tjeners klirren med flasker og publikums småsnakken på en måde går ind og kommenterer musikken. De fleste numre på cd'en stammer dog fra den sidste dag på Mundgott, hvor Kaspersen havde vænnet sig til både flyglet, akustikken og restaurantens snakkende publikum. - Den sidste dag, vi skulle optage, sad jeg faktisk om eftermiddagen på Huset i Hasserisgade og øvede mig på nogle numre, som jeg gerne ville have med på indspilningen. Som musiker er du jo opmærksom på en helt anden måde, når der er en tændt mikrofon i nærheden, og jeg synes, at producer Claus Hvass gjorde et virkeligt godt stykke arbejde. På søndag spiller Kaspersen naturligvis titlerne fra cd'en, men derudover vil han også præsentere et par nye numre, som han komponerede og fik færdig lige før og til årets Copenhagen Jazzfestival. Og så sidder han for øvrigt bag klaveret, når Kunsten 29. september får besøg af forfatteren Suzanne Brøgger, der i 2006 jo sprang ud som jazzsangerinde med albummet "Blå Biografi" Foruden Kaspersen tæller backingbandet her Christina von Bülow, sax og Henrik Møller, bas. Samme Brøgger skrev for øvrigt uopfordret et brev til Kaspersen efter at have hører "(A) live and Alone", og vi citerer: " Tak for Public Piano. Den er bevægende. Ikke kun på grund af din måde at spille numrene på. Men den får også en ekstra dimension ved den uanfægtede baggrundsstøj. Hele pladen bliver et mantra: Uanset om bomberne fyger om ørene på én og taget falder ned over hovedet, fortsætter musikken. Come hell or high water. Coveret dækker situationen perfekt. Man er alene i verden. Men det gør ikke noget. Vi er flere, der er det."