Solouheld: Bil rullede rundt og endte i grøften

24-årig mand måtte køres på sygehuset efter solouheld syd for Fjerritslev

Jesper Ramsing
Foto: Torben Hansen
Fjerritslev 21. juli 2016 16:19 - Opdateret 21. juli 2016 21:09

FJERRITSLEV: En 24-årig mand måtte torsdag eftermiddag skæres fri efter et solouheld på Aggersundvej syd for Fjerritslev. Uheldet skete omkring klokken 14.45, og vejen var efterfølgende spærret i en times tid.

Det oplyser vagtchef Michael Elkjær, Nordjyllands Politi.

Af ukendte årsager havde den mandlige bilist mistet herredømmet over sin bil, der rullede rundt og endte i grøften. Da redningsmandskabet kom frem til stedet, var manden ved bevidsthed, men klagede over smerter i ryggen. Han blev derfor skåret fri af bilen og kørt på sygehuset, fortæller vagtchefen.

Der er nu ryddet op efter uheldet, og Aggersundvej er atter farbar.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...