Trafikulykker

Solouheld ved Klarup

Bil med to unge kvinder ombord endte på taget.

Det glatte og lumske føre i Nordjylland betød, at en ung kvindelig bilist lørdag ved 11-tiden mistede herredømmet over bilen, da hun kørte østpå på Egensevej omkring Klarup. Bilen skred ud, trillede flere gange rundt og endte på taget. Hverken føreren eller en anden ung kvinde, der var passager, kom ifølge Nordjyllands Politi noget til ved uheldet. Ingen andre biler var involveret i uheldet.