"solparadokset"

Danske og amerikanske videnskabsfolk kan nu påvise, at det ikke var store mængder CO2 i atmosfæren, som holdt Jorden varm i dens barndom. Opdagelsen er gjort af et forskerhold fra Københavns Universitet og Stanford University under ledelse af professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum. For omkring fire milliarder år siden var solens stråling langt svagere end i dag, og Jordens vandmasser burde være frosne. Men det var de ikke. Det skyldtes fravær af skyer. Årsagen var ikke, at en tredjedel af atmosfæren var fyldt op af CO2, som én videnskabelig teori foreslår. Opdagelsen er gjort gennem analyser af Jordens ældste bjergarter fra Isua i Vestgrønland. CO2-indholdet i luften var dengang "kun" omkring én promille. Minik Rosing påviste i 2004 gennem studier af kulstof i klippestykker fra Isua, at fotosyntesen var i gang på Jorden for mere end 3,7 milliarder år siden. I 2007 er den dansk-grønlandske professor med til at påvise tilstedeværelsen af Jordens ældste bjergarter på 3,8 milliarder år ved Isua./ritzau/

Forsiden