Thisted

Solrig start på årets SommerSjov

En lidt senere start på Sommersjov i Skoven tyder på flere tilskuere end ellers

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den musik, som blev leveret fra friluftsscenen, fik flere fra publikum ud på ”dansegruset”.

Årets arrangør af SommerSjov i Skoven, Knud Erik Pedersen, tør ikke sætte antal på de år, der har været arrangeret kommunal underholdning i Christiansgave. Til gengæld vil han godt sætte tal på, hvor mange søndage der i år bliver præsenteret musikalsk underholdning i anlægget: - Der bliver syv i år, forklarer han og henviser til, at Thisted Kommune som andre kommuner skal spare. Men til gengæld glæder han sig over, at en række lokale firmaer har valgt at give et sponsorbidrag. Samtidigt har man valgt at skubbe de syv arrangementer lidt, så hovedparten ligger i august: - Så er mange hjemme fra ferie igen. Borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) skulle for første gang i sin borgmesterkarriere byde velkommen og hun glædede sig også over, at det lokale erhvervsliv havde bidraget til at holde traditionen i hævd. Og muligvis var antallet af tilskuere til den første søndag et pejlemærke for eventuel succes. Da der ikke sælges billetter, er det svært med et præcist tal, men omkring 800 mennesker i alle aldre havde fundet vej til Christiansgave for at høre Skive-bandet "Kim & Hallo". Publikum var med fra begyndelsen og det lød også til, at de fleste kendte teksterne og kunne synge med.