Solskjær må undvære angribere i gruppefinale

Edinson Cavani og Anthony Martial er ikke med for Manchester United i tirsdagens udekamp mod RB Leipzig.

Edinson Cavani (hoppende i stribet trøje) er ikke med i tirsdagens gruppefinale i Champions League.

Edinson Cavani (hoppende i stribet trøje) er ikke med i tirsdagens gruppefinale i Champions League.

LEIPZIG:Når Manchester United tirsdag aften skal forsøge at spille sig videre fra gruppespillet i Champions League, bliver det uden to af holdets stærkeste offensive kort.

Således må manager Ole Gunnar Solskjær se bort fra både uruguyaneren Edinson Cavani og franskmanden Anthony Martial.

Begge døjer fortsat med de småskader, som de pådrog sig i lørdags, da United vandt med 3-1 ude over West Ham. Det skriver den engelske storklub på sin hjemmeside.

- Edinson og Anthony har små skader, og de er ikke klar til at være med på turen, siger Solskjær.

Før kampen er presset størst på hjemmeholdet.

Yussuf Poulsens klub er således tvunget til at vinde over Manchester United for at avancere til knockoutfasen, medmindre Paris Saint-Germain uventet taber hjemme til Istanbul Basaksehir - i så fald vil uafgjort være nok for Leipzig.

Da Leipzig og Manchester United mødtes i England 28. oktober, vandt United med 5-0.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.