Fodbold

Solskjær napper prisen som månedens manager

Norske Ole Gunnar Solskjær er kåret som januars bedste manager i Premier League.

Ole Gunnar Solskjær er den første nordmand, der som manager bliver kåret som månedens bedste i Premier League.

Ole Gunnar Solskjær er den første nordmand, der som manager bliver kåret som månedens bedste i Premier League.

MANCHESTER:Efter en forrygende måned uden nederlag har Premier Leagues panel med fodboldeksperter kåret nordmanden Ole Gunnar Solskjær som januars bedste manager.

Solskjær er manager i den engelske klub Manchester United, der i sidste måned besejrede både Newcastle, Reading, Tottenham, Brighton og Arsenal.

Det er en ydmyg, men stolt træner, der roser sit United-hold.

- Truppen har gjort en kæmpe indsats og fortjener en del ros. Det er dem, der har gjort dette.

- Jeg har aldrig sat mig ned og været stolt, før et kapitel er afsluttet, siger han.

Manageren førte truppen til fem sejre i træk og en enkelt uafgjort kamp i januar.

Det er første gang siden oktober 2012, at en United-manager får prisen som månedens bedste. Dengang gik prisen til Sir Alex Ferguson.

Det er ikke kun Manchester Uniteds manager, der med stor hæder kan være stolt af en pris.

I samme omgang har Premier League kåret den 21-årige angriber Marcus Rashford som januars bedste spiller.

Rashford har været stærkt spillende i januar, hvor han har scoret tre gange for United i fire kampe.

- Det er første gang, jeg vinder prisen som månedens bedste spiller. En gang har jeg bare været nomineret, så det er en god pris at vinde nu, siger angriberen på Premier Leagues hjemmeside.

Lørdag skal Solskjær og co. møde Fulham i Premier League, inden Paris Saint-German kommer på besøg i Champions League i næste uge.

/ritzau/NTB