Solstik hos de konservative?

Har den konservative leder fået solstik? I hvert fald er det den første tanke, der melder sig, når man læser den konservative Bendt Bendtsens indlæg 9.8., for han roser i høje toner de to nye konservative ministre og forsøger at overbevise avisens læsere om, at de to kvinder er den opgave voksen, som de har påtaget sig ved regeringsomdannelsen.

I fuld alvor forsikrer han os om, at den nye miljøminister skam er meget interesseret i miljø, men han glemmer at fortælle, hvornår dennne interesse er opstået, for indtil nu har den konservative politik - såvidt jeg da har kunnet følge partiets holdninger i Folketinget - gået ud på, at bagatellisere miljøproblemerne, og i flere sager har konservative talt med forargelse i stemmen om miljøhysteri, så hvornår er den konservative interesse for miljøet vågnet? Det samme gælder, når de konservative i lige så høje toner roser den nye konservative socialminister og i lige så fuld alvor hævder, at hun skam har social forståelse. Også her må varmen være steget ham til hovedet, for hvornår har man hørt om en konservativ politiker, der har forståelse for de sociale forhold? Det plejer nærmest at være tværtimod. Det plejer at være god konservativ politk, at de stærkeste altid har ret, og så kan de lavest lønnede og pensionister bare tie og finde sig i, at de højest lønnede og de stærkeste altid har ret. Og de konservatives falden på maven for EU og alt, hvad der kommer fra EU, tyder da heller ikke på, at partiet indtil nu har fået nogen større social forstååelse, for i EU skal lovgivningen harmoniseres, hvilket på jævnt dansk vil sige nedskæringer, for i EU er Danmark et af de lande, der har den bedste socialforsorg, så det bliver lille Danmark, der må indrette sig efter de store lande. Den konservative sociale forståelse - hvis den findes - hjælper ikke ret meget overfor magthaverne i Bruxelles. Til sidst bebrejder den konservative politiker så Marianne Jelved og mener, at hun må tales til fornuft. Men også her har den kendte politiker tilsyneladende taget skade af varmen, fordi nu har man i mange år bebrejdet de radikale, at de ikke har et fast standpunkt, ja, nogle gange er man endda gået så vidt, at man har kaldt dem slingrefise, og når de endelig har et standpunkt, som de står fast på, så møder man dem med bebrejdelse. Man burde i stedet være taknemlig for, at der nu er i hvert fald er ét parti som mener, at flygtningene skal behandles ordentligt, hvad det har knebet lidt med indtil nu, men sent er som bekendt bedre end aldrig, så hvorfor ikke hilse det med glæde,at de radikale nu har fået et fast standpunkt?

Forsiden