Solvarmeanlæg på vej til Limfjordsvej

Politikere rydder bordet for 24.000 kvadratmeter solvarme i Nykøbings udkant med lokalplan

Carsten Tolbøll
Solfangerne skal efter planen stå på på markerne bag det nuværende erhvervsområde på Færøvej. Foto: Anne Mette Welling
Morsø 1. september 2015 12:22 - Opdateret 1. september 2015 14:17

NYKØBING: Måske er der darkness on the edge of town, som Bruce Springsteen sang, men om ikke så længe er der formentlig også solpaneler i lange baner.

Det vil Morsø Kommunalbestyrelse gerne åbne mulighed for på et 8,5 hektar stort område ved Limfjordsvej / Færøvej i Nykøbing Nord. Lokalplanforslaget, der vil ændre arealets status fra hovedsageligt dyrkningsjord i landzone til byzone med tilladelse til at opstille og opføre et 24.000 kvadratmeter solvarmeanlæg, akkumuleringstanke, vekslerbygning og et helt nyt varmeværk på grundstykket tættest på Limfjordsvej.

Det er Nykøbing Mors Fjernvarmeværk A.m.b.a., som har anmodet kommunen om at sørge for det planmæssige grundlag for denne energiinvestering. Det meste af jorden ejes af kommunen bortset fra en privat landejendom.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...