Som en fisk i vandet

Om nogle år håber biologerne at kunne erstatte uddøde ørredstammer med ligeså levedygtige, genetisk designede bestande

Der er ikke så mange ørreder i Skjern Å - her ved udspringet i Tinnet Krat - men selv her er der fundet fisk med 100 procent arvemasse fra den oprindelige vilde stamme. Foto: Morten Rasmussen/Scanpix

Der er ikke så mange ørreder i Skjern Å - her ved udspringet i Tinnet Krat - men selv her er der fundet fisk med 100 procent arvemasse fra den oprindelige vilde stamme. Foto: Morten Rasmussen/Scanpix

ÅRHUS:Danmarks oprindelige stammer af vilde ørreder ser ud til at være mere overlevelseskraftige, end biologerne har troet. Og genetisk forskning giver håb om at kunne erstatte med helt nye og levedygtige ørredbestande i åer og søer, hvor de oprindelige ørredstammer ellers er forsvundet. Det siger professor Michael Møller Hansen fra DTU Aqua på baggrund af nye, genetiske undersøgelser af ørreder fra vestjyske åer. DTU Aqua hed tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser. Særligt i Vestjylland har vildørreden igennem mange år lidt under dårlige levevilkår som følge af vandløbsudretninger og opstemningerne eller andre miljøødelæggelser. De har også været trængt af udsætninger af dambrugsørreder, som parrer sig med de oprindelige ørredstammer og forringer arvematerialet. Dambrugsørreder er med alle mulige tilfældige gener dårligere tilpasset lokale levevilkår end oprindelige vildstammer. De gyder også på forkerte tidspunkter for ynglens overlevelseschancer. Alligevel står de oprindelige, vestjyske vildørreder stadig til at redde. - Det er en god nyhed, at de oprindelige ørredstammer er forbløffende lidt påvirkede af udsætningen af dambrugsørreder, og at der stadig er vildørreder, der ikke er blandet op med dambrugsfisk, siger professoren. Dambrugsfisk klarer sig omkring ti gange så dårligt som vildfisk, har det vist sig. Oprindelig blev dambrugsfisk sat ud af blandt andre lystfiskere i den bedste mening, nemlig at understøtte de oprindelige bestande. Det er en forholdsvis ny erkendelse, at det er en dårlig idé at blande arvematerialet. Siden 2006 er kun opdrættede fisk fra oprindelige vildstammer blevet sat ud på den måde. Ribe Å har stadig en stor ørredbestand, også selv om der her siden 1990'erne er sat over en million opdrættede dambrugsørreder ud. Og her er der kun 14 procent gener fra de mindre livskraftige dambrugsørreder i det samlede arvemateriale på de ørreder, biologerne har fanget og undersøgt. - Det er voldsomt, så mange dambrugsørreder, der er sat ud. Jeg er overrasket over, hvor mange vildfisk, der er tilbage, siger professoren. Der er meget færre ørreder i Skjern Å. Men selv her er fundet fisk med 100 procent arvemasse fra den oprindelige vilde stamme. I de sjællandske åer står det endnu mere skralt til for de vilde ørreder. Imens stortrives de østjyske åer. Der findes ørreder i 324 af landets i alt 887 vandsystemer. Før industrialiseringen var der ørreder alle steder. Nu skal biologerne i gang med at kortlægge, nøjagtigt hvilke gener der under forskellige omstændigheder gør ørrederne særligt levedygtige. Tidshorisonten afhænger af, hvor mange forskningspenge biologerne får. - Om fem til ti år vil vi være kunne kommet rigtig langt, siger professoren om udsigten til at designe en ørred til at være særligt levedygtig. - Men skulle man gøre det for samtlige vandløbs vedkommende, så ville det være uoverkommeligt, siger han. Biologernes kortlægning af ørredernes gener vil også sige noget om de hjemlige ørreders chancer for at tilpasse sig og overleve i en fremtid med klimaforandringer. Og det vil vildørreder være bedst til. - Hvis alle vores ørreder bare var fisk fra fire-fem dambrugsstammer, så ville det give en meget snæver genetisk variation uden særlig stort potentiale til at klare klimaforandringer og miljøændringer. Men med vildørrederne har vi mange forskellige bestande, som hver især besidder en masse genetisk diversitet og overlevelsesmuligheder, siger professoren. /ritzau/