- Som havde jeg drukket et ton vodka

Bortførelser 28. oktober 2002 07:00

MOSKVA: Den 26-årige Oleg Sijogonov er på hospitalet. Indlagt med gasforgiftning. Han ved ikke, hvad det er for noget gas, men han har det som om, at han "har drukket et ton vodka". Sijogonov, der arbejder på det franske nyhedsbureau AFPs kontor i Moskva, var blandt de 800 gidsler, der blev befriet lørdag morgen, da russiske specialstyrker stormede et teater i Moskva. Russerne pumpede gas ind i teatret forud for stormen, og det er tilsyneladende den gas, der er årsagen til, at hundredvis af de befriede gidsler stadig er på hospitalet. Og også årsagen til, at 118 gidsler mistede livet under stormen på teatret. - Jeg blev ikke så forgiftet som andre. Jeg havde et tørklæde om halsen, og jeg pressede det mod mit ansigt, fortæller Sijogonov via en telefon fra sin sygeseng. - Jeg besvimede og fik så igen bevidstheden. Det skete flere gange. Det var som om, at jeg havde drukket et ton vodka. Jeg hørte råb og en masse skud, som i en krig, siger han. Lige før russerne gik til angreb lørdag morgen, kom en mand ind i teatret. Han ledte efter sin søn. Han blødte en smule. Vidner siger, at gidseltagerne skød manden. En anden mand rejste sig og forsøgte at flygte. Han blev også skudt. Og på det tidspunkt opdagede Sijogonov "en lys tåge fra loftet. Pludselig kunne ingen se noget". - Vi lagde os alle ned, da vi lugtede gas. Alle forstod, at et angreb var ved at komme. De russiske myndigheder har ikke oplyst noget om, hvad det var for en gas. Kun sagt, at det var en "speciel substans". Da Sijogonov kom ud af teatret, så han mange lig, der lå på jorden. Men ingen af dem havde skudsår - en iagttagelse, der synes at bekræfte gisningerne om, at det var gassen, der dræbte de mange gidsler. Han fortæller, at han fortsat er indlagt, fordi lægerne frygter eftervirkningen af gassen. Hospitalspersonalet har forbudt ham at tale med nogen, og de lyttede med på hans telefonsamtale med AFP. - De siger ikke noget om, hvad det er for en gas, siger han, men fortæller, at det lugtede som noget brændt. Han siger videre, at han kort før den russiske storm oplevede sit livs mørkeste stund. Gidseltagerne tvang gidslerne til at bede og sagde, at "alt vil være overstået i løbet af en halv time". - På det tidspunkt troede vi virkelig, at det var slut. De truede os af og til. Hver gang der var et problem. Vi kunne se, hvad der var ved at ske, for de blev nervøse. De truede med at dræbe 10 af os hver time. Gidseltagerne truede på et tidspunkt også med at halshugge nogle af gidslerne. Gidseldramaet begyndte, da de tjetjenske oprørere stormede ind i teatersalen og råbte "Gud er stor". - Da det skete, tænkte jeg: Det var det. Efter en umiddelbar frygt lykkedes det Sijogonov og de andre at falde til ro. - Det er en psykologisk reaktion. Efter et stykke tid bliver man så overvældet af terror, at man må slappe af og endda grine. Ellers bliver man skør. Han fortæller, at han og de andre gidsler tilbragte tiden med bl.a. at fortælle vittigheder for at lempe det psykologiske pres. Nogle af gidseltagerne opførte sig på en human måde og forsøgte at fremme både komforten og roen. - Der var en ung tjetjener, der ikke havde skjult sit ansigt bag en hue. Han var meget flink og talte med gidslerne. De ældre tjetjenske kvinder, de, der var i fyrrerne, var også flinke og sagde, at alt ville slutte godt. Men Sijogonov siger, at han aldrig var i tvivl om, at i hvert fald nogle af gidslerne ikke ville overleve. - Det gik op for mig, at nogle gidsler ville blive dræbt. Ingen troede på noget tidspunkt, at alle ville komme levende ud. Det blev et spørgsmål om at gætte, hvem der ville blive dræbt. Under hele dramaet havde gidslerne stort set ikke noget at spise eller drikke. - Vi havde kun chokolade og frugtjuice. Der var intet. Sijogonov fortæller, at den første person, der blev dræbt af gidseltagerne, var en ung russisk kvinde, der kom ind i teatret udefra samme aften, som dramaet begyndte. Hun havde trodset gidseltagerne. - Jeg er ikke bange. Hvad helvede laver I her?, sagde kvinden, der tilsyneladende var beruset, til de tjetjenske gidseltagere. Lederen af gidseltagerne, Movsar Barajev, beordrede hende dræbt. - Men han dræbte hende ikke selv. Hun blev ført væk, og vi hørte fire skud. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...