Som hullet i vaniljekransen

Forhenværende borgmester Karl Christensen troede, han skulle dø uden politik, men sådan gik det ikke

Asbjørn Hansen
Karl Chri­sten­sen dø­jer med et mildt pso­ri­as­is-ud­brud, men tri­ves el­lers - mod egne og an­dres for­vent­nin­ger - glim­ren­de i sin rol­le som pen­sio­ne­ret po­li­ti­ker.foto: gre­te dahl
Lokalpolitik 28. december 2007 16:20

HADSUND: - Nu kan man oven i købet opleve ham gå i køkkenet! - Ja, det er mig, der har lavet hullerne i vaniljekransene. De gemytlige drillerier mellem ægtefællerne Birthe og Karl Christensen på Jernbanegade 60 i Hadsund afspejler noget af en forandring. Indtil sidste nytår var herren i huset nemlig ikke kendt for sine kulinariske evner. Til gengæld var han kendt, nogle vil sige berygtet, som Hadsunds borgmester, et job han bestred i 11 år, og som han i løbet af den tid blev næsten synonym med. Men fra den ene dag til den anden var det slut. Da Hadsund Kommune ved årsskiftet blev en del af Mariagerfjord Kommune, blev Karl Christensen eks-borgmester og eks-politiker. - Jeg troede ikke, jeg kunne leve, hvis jeg ikke længere skulle være i politik, men fra det øjeblik jeg lukkede døren, havde jeg lagt det bag mig, og jeg følte mig utrolig lettet. Jeg savner nogle gange personerne, men når jeg hører, hvad de roder med, er jeg lykkelig for, at jeg ikke skal sidde og fedte med dét, fortæller Karl Christensen. Et rent snit Han kalder overgangen ¿et rent snit¿, lige som da han for godt 20 år siden for første gang blev valgt ind i byrådet. - Dengang havde jeg hele mit liv i HB (Hadsund Boldklub, red.). Jeg spillede selv forbold og var aktiv på alle mulige måder. Jeg var formand for hovedbestyrelsen i to perioder, formand for ungdomsafdelingen, og jeg havde den samme frygt for, at jeg nærmest ville dø uden det netværk, men jeg ville ikke risikere at blive beskyldt for at pleje nogens interesser i byrådet, så derfor sagde jeg stop, fortæller Karl Christensen. Samme historie gentog sig, da han i 1995 i utide skiftede jobbet som bankfuldmægtig ud med borgmesterposten i stedet for afdøde Jens Erik Bech. - I det øjeblik jeg forlod Spar Nord, var det slut. Jeg kiggede overhovedet ikke tilbage, siger Karl Christensen. Udbrændt til sidst Medvirkende til den smertefri retræte i sidste omgang var, indrømmer han, at han kunne - og skulle - have undværet hele det sidste år på borgmesterposten. - Det burde være blevet ved den sædvanlige fireårige valgperiode, ikke fem. Jeg var helt udbrændt til sidst. Var jeg blevet ved endnu længere, var det gået rablende galt. Jeg var hele tiden utålmodig, og jeg kunne ikke styre mit temperament, siger Karl Christensen, og åbenhjertigheden bliver næsten total, da han mindes forløbet omkring Hadsund Skole. De problemer, der fra start var med arbejdsmiljøet på den nye skole, udviklede sig i løbet af sommeren og efteråret 2006 til noget nær åben krig mellem skolens personale og byrådet - nærmere bestemt Karl Christensen. - Jeg sagde og gjorde flere ting, som jeg godt kan fortryde nu. Men jeg havde i årevis brugt ufattelig mange kræfter på det største projekt i Hadsunds historie, så jeg var utrolig følsom, når andre ikke var lige så begejstrede som jeg. Småjubler - Det var jo ikke for at være onde eller for at drille elever, lærere og forældre, at byrådet byggede en helt ny skole, så hvorfor Søren blev de ikke glade for det derude? Bagefter kan jeg sagtens se, hvorfor de ikke rakte armene i vejret, men dengang ramte det mig hårdt, og jeg blev dårligere og dårligere til at håndtere det, erkender Karl Christensen. Og følelsen er ikke længere væk, end at han i dag småjubler, når han læser og hører om de gode ting, der er gang i på skolen. Ellers betragtes livet gerne fra en god stol ved vinduet ud til Jernbanegade. Eks-politikeren nyder i den grad sit otium. Toro-el-Toro Han har sine formiddage fyldt op af forskellige aktiviteter som motionsklubben Toro-el-Toro, bestående af gamle HB-folk, petanque, også i HB-regi, og en ugentlig tur til saltcenteret i Mariager, hvor han holder et mildt psoriasis-udbrud i ave. - Det er lidt pudsigt. Man siger jo, at udbruddene bliver fremkaldt af stress, men det har ligget i dvale i mange herrens år og er først vendt tilbage, nu da jeg er gået på pension, siger Karl Christensen, der bestemt ikke hører til de pensionister, der ¿har mere travlt end nogensinde¿. - Det er jo en floskel. Folk, der går og keder røven ud af bukserne og påstår, at de har såååå travlt. Det giver jeg intet for, siger Karl Christensen. Aldeles ustruktureret Han lægger da heller ikke skjul på, at eftermiddagene er aldeles ¿ustrukturerede¿. Det kan være havearbejde, vedligeholdelse af huset, en gang støvsugning, når turen da ikke lige går til Odense eller nord på til Hou for at give sønnerne et nap med i deres hjem. - Vi har lige været fire dage i Odense for at male og pudse vægge, men nu har de fået at vide, at de ikke skal bede om hjælp før en gang i januar. Jeg holder utrolig meget af, at jeg kan gøre lige, hvad jeg har lyst til, siger Karl Christensen. Tilbage i HB-kredsen Han har igen en formandspost i HB, denne gang for old boys-afdelingen, og omgangskredsen består nu igen mestendels af folk fra den ¿gamle¿ kreds af HB¿ere. - Birthe og jeg var enige om at vende tilbage til vores gamle netværk, så vi droslede det kommunale netværk ned og gav den en skalle, og heldigvis er det lykkedes, siger Karl Christensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...