Som Jane i junglen

Mænd kaldes bavianer og elefanter i ny bog, der skal få flere kvinder til at blive ledere. Useriøst, siger kvindelig chef. Nødvendigt, svarer forfatterne.

- Jeg tror, bogen vil virke stik modsat hensigten. Så klar er kritikken af en ny bog, som gerne skulle få flere kvinder i chefstolene rundt om i Danmark. Kritikken kommer fra en af de højst placerede kvinder i Nordjylland, undervisnings- og kulturdirektør i Nordjylland Amt, Dorte Stigaard. Bogen er en 168 sider let læst sag, som to tidligere chefer på dagbladet BT udgav i fredags. Nina Vedel-Petersen og Mette Terkelsen har skrevet bogen "Kampteknik på chefgangen.En guide for kvinder", fordi de selv manglede en håndbog i at komme til tops, da de begyndte at stige i graderne. NORDJYSKE bad Dorte Stigaard læse bogen. Og hun er ikke begejstret. - Det er useriøst, at kalde mænd for bavianer og elefanter, indleder hun. Ibogen karakteriseres mandlige seniordirektører og lignende som værende gamle elefanter. De er så enten "store, bløde dyr", der vil hjælpe, indtil den kvindelige leder kasseres "som en brugt klud", fordi hun ikke interesser ham mere. Eller de er nærgående og "skal trække snablen til sig", som det hedder på side 53. De kan dog også være venlige, de gamle dyr, for "de fleste af dem kan godt lide kvinder." Andre mænd er bavianer. De fås i alle aldre, men lider hver og en af den "vrangforestilling", at de en dag bliver elefanter. - Det er da en meget sjov måde at skrive på, men det passer ikke med virkeligheden.Jeg bruger også selv humor, men det her virker modsat, siger Dorte Stigaard. Efter at have været leder i otte år indenfor et så mandedomineret område som IT, kan hun "simpelhten ikke" genkende den kamp mellem mænd og kvinder, som bogen beskriver. - Jeg synes, det er umodent at beskrive vores jobs på den måde. Jeg kan ikke bruge bogen nu. Og jeg ville heller ikke have kunnet bruge den for ti år siden, fastslår hun. Ikke, at der ikke gøres forskel på mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked. Det gør det, understreger hun. - Jeg har da selv oplevet, at den mandlige leder af en 300 mand stor konference introducerede mig med ordene: Jeg glæder mig til at høre, hvad den lille, iltre rødtop fra Nordjylland har at sige..., fortæller Dorte Stigaard. - Jeg skulle da lige synke et par gange, men parerede så med en smilende bemærkning om, at jeg ikke vil kommentere hans hårpragt, fortsætter hun. Men det havde ikke hjulpet hende at have læst bogen. -Nej, det havde det ikke. Der er enkelte gode råd at hente, for eksempel om, at man skal tænke over, hvilket tøj man skal tage på. Men det er da et råd, der gælder for begge køn. Og i øvrigt - hvis ikke man kunne tænke sig til det selv, så var man nok ikke engang kommet så langt som til at overveje at blive chef, siger Dorte Stigaard og retter en endnu hårdere kritik mod et andet af de bærende råd i bogen. Nemlig rådet om ikke at gå i seng med chefen. - Det er da ikke noget, man skal købe en bog for at vide. Det er en selvfølge for de kvinder og mænd, der er så langt i deres karriere, at de er eller overvejer at blive ledere, lyder det fra direktøren. At skrive den slags råd og andre om f.eks. at købe læbestift og acceptere at blive danset sønder og sammen til en julefrokost i en ledelelsesbog for kvinder har også en latterliggørende effekt, mener hun. -Når andre - herunder mandlige ledere læser den, kan de forledes til at tro, at det er den slags, der optager kvindelige lederes tid - og hvorfor skulle de så ansætte dem, spørger Dorte Stigaard. I følge hende kan bogen ikke alene medvirke til at give færre avancementer til kvindelige ledere, den kan også stoppe nogle kvinder i at tænke på at blive ledere, mener hun. - Den måde, de beskriver lederjobbet på, vil afholde kvinder fra at gå ind i den verden, siger Dorte Stigaard, som dog vil give bogens forfattere ret i, at der er problemer i lederjobbet, som især kvinder slås med. - Vi er ikke så gode til at ryste nederlagene af os, og vi er ikke så pralende. Men det, der fylder jobbet som kvindelig leder - som leder i det hele taget, er ikke det, bogen beskæftiger sig med. Det er strategisk tænkning, coaching, sparring og andre ledelsesopgaver, som bogen her ikke gør mig bedre til. I følge bogen er chefgangen styret af et spil, som man skal kunne spille godt, hvis man skal kunne klare sig på toppen. Det er et råt magtspil, hvor det gælder om at udnytte alle kneb såsom at tale uden at have noget at sige, men blot for at markere sig. Hvor man skal sørge for at få frynsegoder, så man kan vise, man har magten. Hvor man skal føre sig frem og se de andre som nogle, der konstant er på spring til at tage magten fra dig. - Sådan er det jo derude, siger Nina Vedel-Petersen. Mændene har haft årevis til at øve sig i det, fordi de har siddet på magten, påpeger hun. Det har kvinderne ikke, og derfor er der brug for en håndbog i kampteknikker, som de to forfattere kalder dem. - Kvinderne skal bruge tid på at lære teknikkerne.Hvis man ikke lærer spillereglerne, så væltes man af spillet og kan ikke fylde rollen ud som leder, forklarer Nina Vedel-Petersen. Hun og medforfatteren Mette Terkelsen har med vilje ladet være med at skrive om andre dele af jobbet, for "det er der bøger nok om", og de har begge "hørt fra mange, at det var godt, de skrev om ikke at gå i seng med chefen." -Det er ikke fordi, vi er dummere end andre, eller at vores læsere er det, men det er et reelt problem, at det (at gå i seng med chefen, red,.) sker. Det gør det jo, forsikrer Nina Vedel-Petersen. Bogen er skrevet som en håndsrækning, for der skal flere kvinder på chefgangen, mener de to forfattere. - Det er bedst for arbejdspladsen, hvis der er forskelle i ledelsen på køn såvel som på alder og viden med mere, siger Nina Vedel-Petersen. Hvis nogle kvinder vælger lederrollen fra på grund af bogen, er det reelt nok mener hun, for den beskriver ledelsesverdenen, som den er. Dorte Stigaard er ikke enig. -Det kan godt være, der er stor forskel på erfaringerne fra et dagblad i København og så en kommune og et amt i Nordjylland, men jeg snakker med mange andre kvindelige ledere, og vores hverdag ser ikke sådan ud. Og vi er ikke kommet så langt ved at følge bogens råd.