Som Julian Barnes ser det

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Claes Oldenburgs humoristiske skulptur "Den begravede cykel" i Parc De Vilette i Paris.

Bøger Julian Barnes: "Som jeg ser det" Den engelske forfatter Julian Barnes er i Danmark nok mest kendt for sine romaner. 12 i alt er det blevet til på dansk siden romanen "Flauberts papegøje" i 1987. Men han er også noget så sjældent som en engelsk frankofil, og de fleste af hans værker har på en eller anden måde Frankrig og landets åndshistorie med sig, hvad enten han skriver romaner eller om Tour de France og kogekunst. Med essaysamlingen "Som jeg ser det" udfolder han sig som en fin beskriver og fortolker af den moderne billedkunsts mestre med Géricault, Delacroix, Courbet, Manet, Degas, Vallotton, Bonnard, Vuillard, Braque og Magritte som de centrale figurer, men også mindre kendte malere som Odilon Redon eller den nulevende Claes Oldenburg (født 1929). Dette stof er ikke udgivet som bog før og kommer endog kun på dansk. Den er blevet til på opfordring fra forlaget Tiderne Skifter, som har fået den gode idé at samle 12 af forfatterens essays om moderne billedkunst. Og når det gælder Barnes og essays, så er det - i tråd med titlen "Som jeg ser det" - yderst subjektive overvejelser af billedkunsten, vi præsenteres for. Men det skader ikke, det giver derimod en god drivkraft, og man drages med og må selv gøre sig sine overvejelser bagefter. Kunsten, der gennemgås, og som er fra de seneste 150 års kunsthistorie, har forfatteren selv set på forskellige udstillinger gennem tiden, og som han nu veloplagt guider læseren igennem. Nogle henvisninger og "påstande" er sommetider noget smarte, og han tager for givet, at læseren er med, når han en passant lige nævner Bonnards højreorientering eller det "forvirrede forhold mellem Magrittes mors selvmord og drukning". Men kan man ikke lige følge med der, så kan man jo læse om det andre steder, og man kan uden tvivl nyde det sprudlende vid og den på én gang skarpe og underfundige pen, når Barnes diskuterer og analyserer, om Degas nu også var en kvindehader eller de mystiske titler på Magrittes værker, og motivationen bag Manets tre versioner af "Henrettelsen af Maximilian". Og han er satirisk hård, når han tryner den almindelig sakrosante kunsthistoriske opfattelse af tingene. Gustave Courbets nærbillede af det kvindelige køn, "Verdens oprindelse" fra 1886, er et af værkerne. Barnes skriver: "Nej, det er ikke sådan, det er sådan her, synes det at sige. Og den omstændighed, at det stadig kan sige sådan, selvom det er omgivet af erotica fra det 20. århundrede, og det så at sige kan irettesætte både fremtiden og sin egen fortid og nutid, er et vidnesbyrd om, hvor levende Courbets kunst stadig er". Om Feélix Vallotons "Etudes de fesses", ca 1884 (Studier af balder) skriver han, at det er et usædvanlig realistisk baldestudie, en "gengivelse af menneskekød, der er lige så omhyggelig som noget maleri af Correggio". Og sætter det straks ind i en diskussion om mandschauvinisme og voyeurisme i kunstens nøgenstudier, der krænker kvinden, eller ej. Claes Oldenburg: "Buried Bicycle", fra 1990, tages også under kærlig behandling af Barnes. Her med den humoristiske skulptur "Den begravede cykel" i Parc De Vilette i Paris. Oldenburg sagde engang selv, at han kun gik ind for kunst, man kan sidde på. Og Barnes åbner for en diskussion om kunstens rolle i det offentlige rum, for som Matisse engang sagde, så er kunsten som en sofa, der både kan være blød og dyb på en og samme tid. I disse essays har forfatteren sluppet kontrolknappen, og det giver pote. Samlingen er en øjenåbner og en rigtig igangsætter af en bog, og man behøver ikke engang være frankofil eller fan af Barnes, bare man elsker kunst, så er der nok at hente her hos denne blændende fortolker. Troels Laursen kultur@nordjyske.dk Julian Barnes: "Som jeg ser det" 299 kr. 224 sider Oversat af Claus Bech med omslag af Mikkel Henssel