Som krop og sjæl

31.5. skriver Mogens Elgaard - og andre tænker måske på - at det er lykken at adskille stat og religion, men: Som herboende” ukristen” menneske i et kristent samfund er det mig uforståeligt, at nogen snakker om at adskille religion og stat. Det er en misforstået god gerning og kortsigtet løsning, der ikke rækker ud over éns egen næsetip.

Religion og stat er som krop og sjæl, de hænger unægteligt sammen. Jeg tillader mig at komme med en lignelse fra mit modersmål: Der var fårehyrde. Han var meget glad for en lille ged, som han havde haft hele tiden på sine skuldre. Han havde haft den så længe, at han mistede bevidstheden om, at den var der. Efterhånden var han ked af at have mistet den. Han spurgte alle, der kom forbi, om de havde set hans ged. Alle grinede af ham, men ingen fortalte, at den var der. Han blev så ulykkelig og besluttede at begå selvmord ved at springe i en brønd. Han kiggede ned i det klare stille vand i brøden, og så så han pludselig geden sidde på sin skulder. Moralen er: Pas godt på det, du har. Hvis der er noget, der ikke passer til tidsånden, så retter man ånden, men forsegler den ikke i en flaske og kaster over bord. Man kan ikke behandle sit arvesølv så letsindigt. Det er sikkert, at der er noget, der skal pudses og shines op i statens og religionens forhold, men lad os holde os til det og snakke om, hvordan det skal gøres. Det er ingen kunst at slagte, det er nemt gjort.