Som planter i et væksthus

Arden Skoles kontaktklasser indviede sit nye skolehus til 60 børn på en ganske særlig dag - 29. februar

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et lille udsnit af de mange gæster til en særdeles velbesøgt indvielsesfest med sodavand og kage. De 60 børn og unge, som udgør elever i de seks kontaktklasser (fordelt på 12 grupper) tog allerede efter jul de nye lokaler, der ligger parallelt med Ar

- Hvor ville jeg da ønske, min egen skole havde set sådan ud. - Selv havde jeg som barn hang til nemt at lade mig distrahere. Det undgår man jo med en indretning som her, hvor man skærmer af og giver jer mulighed for at fordybe jer i det, I er gode til, sagde borgmester H. C. Maarup (S) i sin indvielsestale. Han betegnede Arden Skoles nye 10 millioner kroners byggeri på Hvarrevej ved siden af Arden Hallerne som et væksthus - "hvor alle jeres evner kan udnyttes, og hvor I kan blomstre som planter i et drivhus". - Vi føler os nu også som noget ganske særligt i disse dejlige, nye lokaler, kvitterede afdelingsleder Ulla Hald. - Vi kalder os for kontaktklasser, fordi vore elever har det svært med kontakt til omverden. Nogle kan være udadreagerende, andre savner selvtillid og selvværd, forklarer Ulla Hald. Tilbage i 2002 omfattede k-klasserne bare en halv snes elever. Nu har man rundet 60 børn og unge fordelt på seks klasser. Hver klasse undervises i to grupperum.