EMNER

Som sted-fortræder?

Selv om det lyder besynderligt, er det ikke i strid med Grundloven (se § 40), at en minister kan være medlem af Folketinget.

Det besynderlige ligger i - for mig at se - at det er som at påstå, at én og samme person kan overkomme at bestride begge embeder. I respekt for begge embeder mener jeg, at såfremt et folketingsmedlem bliver udpeget til at være minister, bør vedkommende give plads til sin stedfortræder i Folketinget. Emnet er netop nu højaktuelt. Formodentlig mange af de folkevalgte folketingsmedlemmer i de regeringsbærende partier vil blive udpeget til ministre. Selv om de vel fra en side af er rimeligt garvede, måske fremragende politikere og derfor vil gøre god fyldest i folketingssalen og i de forskellige udvalg, de måtte få plads i, vil næppe nogen af dem kunne udføre deres arbejde optimalt som folketingsmedlemmer, hvis de også skal være ministre. SF'eren Pernille Vigsø Bagge vil sikkert være et af de folketingsmedlemmer, der kan forventes at blive udpeget som minister. Her står Karl Bornhøft, der ikke opnåede valg til Folketinget, på spring for at træde til som stedfortræder. Men i denne sag er de to SF'ere ikke enige. Pernille Vigsø Bagge vil påstå, at hun vil være i stand til at bestride begge embeder. Hun må være ualmindelig dygtig og flittig. For at undgå urimeligheden i Grundlovens § 40, vil mange veltrænede og fremragende politikere, som ikke ønskede eller opnåede valg til Folketinget, være oplagte emner til ministerposter. Enhver kan finde nogle af disse emner blandt de nu fratrådte folketingsmedlemmer.