Aalborg

Som var det en forårsdag

Selvom sneen stadig putter sig hist og pist i grimme klatter, og meteorologerne præker nattefrost og glatte veje, så er det nu som om, at foråret lurer på selv den mindste lille chance for at springe frem. Springe ud.

Sprænge kalenderen og sprække himlen med småt brændbare smilerynker fra den sol, som i går snød sig til at titte så snedigt frem, at vores fotograf Grete Dahl slet ikke kunne lade være med at tage dette billede fra fiskerlejet Stinesminde ved Mariager Fjord. Men...der er mere sne på vej.