EMNER

Sommer-lejr for børne-familier

AALBORG ØST: Med fjordstranden ved Hesteskoen som base, indbydes kommunens børnefamilier til tre sommerdage fyldt med aktiviteter ved Limfjorden i Hesteskoen fra tirsdag 1. juli til torsdag 3. juli. Der vil være mulighed for sejlads i kajakker, vadefiskeri for store og små efter rejer og krabber, grøn sløjd for børn med fremstilling af træværktøj og primitive langbuer. Deltagerne skal medbringe madpakker til frokost og aften, men der er mulighed for supplement fra naturens eget spisekammer, såsom rejer, krabber, lam og fisk med grønt og bålmad. Aftenvadefiskeri for de lidt større børn og voksne efter havørred, også kasteinstruktion, fluebinding og fremstilling af fiskegrej. Hver dag starter aktiviteterne kl. 10.00 og fortsætter til kl. 21.00. Mødestedet er den offentlige raste og p-plads ved Hesteskoen. Linie 38 stopper på Rørdalsvej – og der kører specialbus hver dag fra Aktivitetscentret "Trekanten" på Humlebakken kl. 9.30