Sommer- praktikant i storbanken

Asbjørn Purup Andersen prøver denne sommer kræfter med virkeligheden

Asbjørn Purup Andersen, der læser finansiering på Handelshøjskolen i Århus, er ”summer intern” i Danske Bank, hvor han især beskæftiger sig med realkreditobligationer. Foto: Danske Bank

Asbjørn Purup Andersen, der læser finansiering på Handelshøjskolen i Århus, er ”summer intern” i Danske Bank, hvor han især beskæftiger sig med realkreditobligationer. Foto: Danske Bank

Den 24-årige Hobro-dreng Asbjørn Purup Andersen, der studerer finansiering på Handelshøjskolen under Aarhus Universitet, prøver denne sommer kræfter med virkeligheden hos Danske Bank. Banken har for første gang optaget seks unge talenter i et ”summer internship”-program. De unge arbejder 10 uger i to af bankens centrale afdelinger, Danske Markets og Danske Bank Koncernøkonomi. Asbjørn Purup Andersen er søn af ergoterapeut Ida Purup og læge Uffe Andersen og har gået på Nordre Skole og Hobro Gymnasium. Han og de fem andre sommerpraktikanter blev udvalgt blandt 120 ansøgere, oplyser filialdirektør Mikael Egeblad, Danske Bank Hobro Afdeling. - Banken mangler ikke ansøgere. Men med ”summer internships” opdager vi de dygtigste økonomi- og finansstuderende allerede under studierne, siger Mikael Egeblad.