Naturkatastrofer

Sommer til UV

Solarierne har kronede dage som sommervikar, men hvert minut under rørene gør os ældre. Hudlægen, modellen og Pernille Aalund foreslår sol på dåse i stedet

Sommerbrun og smuk. Sund farve i kinderne. Hendes mørke lød under det lyse hår. Modebladene, bedstemor og reklamerne siger det hele tiden: Det er in at have tropisk teint i dagens Danmark, og vi hader dette års sommer for ikke at hjælpe os på vej. Heldigvis byder teknikken på et alternativ, og ethvert betalingssolarium med respekt for sig selv klinger lystigt af 20'ere og 10'ere i disse dage. Men men men. Neonrørene er ikke uskylden selv – for hvert minut vi bader i strålerne, lægges ét minut til vores ældningsproces. - Man kan sige, at vi har en slags livstids-dosis – en mængde af sol, vi kan tåle at få i alt. Bruger man for meget af sin dosis, mens man er ung, får man hurtigere de rynker, som ellers hører alderdommen til. Kvoten bliver brugt i en tidlig alder, siger hudlæge Niels Veien fra Aalborg. Hans største råd til de solsultne danskere er at tage et kig på deres hud, både før de går på stranden eller i solariet. Har man en meget lys, keltisk hud, skal man passe ekstra på, mens naturligt mere mørklødede kan tåle mere stråling. Bagefter skal man tjekke, hvilken tid det er på dagen, og til sidst skal nakken tilbage og skydækket inspiceres. - Selvom der er skyer, trænger der altså stadig 50 procent sol igennem. Man kan sagtens blive brun på stranden på en gråvejrsdag som i dag. Og når man holder siesta i syden mellem klokken 12 og 15, er det jo fordi, at en tredjedel af solmængden kommer dér, siger hudlægen. Det samme gælder solarierne – de kan være gode som tilvænning før solchokket på sydhavsferien, men skal bruges med allerstørste måde. På verdensplan stiger antallet af folk med solhudsygdomme støt, og sol-iveren er tit den største synder. - Jeg har kunder, der er blevet skoldet af både vor herres sol og af solarier. I solarier bliver folk tit forbrændt, fordi der pludselig en dag er kommet nye rør, eller fordi nogle ballademagere har pillet de beskyttende filtre ud. Ved gentagne skoldninger, er man ikke bare i fare for at få rynker, men også for at udvikle forskellige typer hudkræft, siger Niels Veien. Solen som spray Et opkald til modebranchen for at høre, om deres modeller så ikke får læderhud som 20-årige – så brune som de er – resulterer nærmest i et latteranfald. Her betragtes den naturlige sol og solariernes lysstofrør med største skepsis, i stedet tryller modellerne gløden frem med creme. - Her er "solarie-sild" et nedsættende ord, for alle modeller ved, at de får rynker og hudkræft af sol. Hvis du ser brune modeller, er det fordi, de bruger selvbruner eller går hen og bliver sprayet med noget, siger formand for Dansk Modelbureauforening Helle Wibroe. Hos Elite Models begyndte man for et par sæsoner siden at droppe lysstofrørene til fordel for selvbrunercreme eller – spray. Og også hos Danish Models i Vestbjerg er de nordjyske modeller gået "på flasken": - Med selvbruner kan modellerne få præcis den kulør, de skal have. Før var jeg selv modstander af tan-creme, men nu har jeg fået en tube. Man får de flotteste ben og arme, siger bureauindehaver hos Danish Model Lykke Biangslev. Ifølge hudlæge Niels Veien er selvbruningsprodukterne et fornuftigt alternativ til strålerne: - Produkterne indeholder stoffet dihydroxy-acetone, og det har stort set ingen bivirkninger. Det er en fin måde at være brun på, siger Niels Veien. Mørkebrunt er ufikst Danskernes lyst til at brune sig er kommet i flere bølger op gennem sidste århundrede. Ved 1900-tallets start var det stadig ufint at have kulør – dén tort led kun markens folk og håndværkerne. Men så i 1930'erne væltede ud-i-naturen-bølgen ind over landet, og den brune hud begyndte at få positiv valeur. Allerede i 30'erne havde enkelte nudister endda luftet maveskindet, men de fik mere fart i 1968, hvor naturen og det at være udendørs igen blev kult. I 1970'erne skulle man jogge og få sig en vaskebræt-mave i de nye fitnesscentre, og her – i centrene – blev solariesolen knyttet sammen med det at være sporty. I 1980'erne blev koblingen mellem form og farve forstærket. Musklerne skulle være brune, helst næsten som sovsekulør, men samtidig var alle mere bevidste om skadevirkningen end nogensinde før: - Der er et paradoks i, at selvom man godt vidste, at den brune hud var usund, så signalerede den sundhed, og det gør den stadigvæk. Det er vigtigere at se sund ud end at være sund, siger Ask Vest Christiansen, der forsker i idræt, krop og sundhed på Syddansk Universitet. I dag er tendensen ved at vende en lille smule, mener han. Hudkræftsdebatten har raset og i for eksempel Australien er det nu utjekket at gå rundt uden solhat og faktor 22. - Der sker en tilbagevenden til, at det helt brune læderagtige er for hjernelamt. Det er stadig in at "komme ud og være sommerklar", men det er mere noget med at få en naturlig kulør. Er man lidt for platinblond og samtidig lidt for bronzebrun, er det ufikst, siger Ask Vest Christiansen. Lys betyder ung Forfatter, tv-vært, foredragsholder og redaktør på Q Pernille Aalund får mest af alt raseriets rødmen i kinderne, når talen falder på solbadning. Fire af hendes kolleger er blevet opereret for modermærkekræft, og for nylig har hun skrevet en artikel om en kvinde, der døde af den slags kræft: - Man kan dø af det – så enkelt er argumentet! Da jeg var yngre, tog jeg meget sol, men efter at jeg ved min søns fødsel måtte have fjernet ni vildtvoksende skønhedspletter, er jeg holdt op. Nu tager jeg kun sol 2-3 gange på et år, hvis jeg for eksempel skal til fest, siger Pernille Aalund. Hun er mere begejstret for selvbrunere, bronzepudder og foundation, og hun synes ikke engang, at alt for mørke lemmer er smukt: - Min personlige smag siger, at det er billigt at være alt for brun. Det er sådan lidt Baywatch og silikonebryster. Og man bliver bare frygtelig grim af det – oldgammel og rynket, siger Q-redaktøren. Hun er ikke meget for at give de purunge piger på modebladenes forsider stjerner – men der er én ting, de symboliserer, som hun godt kan lide: - Den fine lyse hud, uskylden og det uberørte er in, og det kan jeg godt lide. Jeg tror, at vi vil blive mere og mere ungdomsfikserede fremover. Vi vil have mere og mere kontrol over vores liv, men der er én ting, vi ikke kan gøre noget ved, og det er alderdommen – at vi skal dø en dag. Hvis det får folk til at tage faktor 40 på og en hat, så håret ikke knækker, synes jeg, det er fint, siger Pernille Aalund.