Kølby

Sommer- udflugt med vennerne

LØGSTØR:Røde Kors Besøgstjeneste i Løgstør har haft inviteret besøgsvenner og besøgsmodtagere samt brugere af telefonkæden på sommerudflugt. Ialt 40 personer var afsted i bus, hvor der var gjort plads kørestole og rullatorer. Efter afgang fra plejehjemmet Kærbo i Ranum og Bøgely i Løgstør kørte man til vindmølleparken i Nørrekær Enge og forbi Mårbjerg til Kølby over Vår Skov og Staun. Her gjorde selskabet holdt ved de små fiskerhuse ved Limfjorden. Der var klart vejr, så man kunne se over til Attrup Havn og Gjøl på nordsiden af fjorden. Der blev drukket eftermiddagskaffe på golfhotellet i Gatten. Efter kaffebordet blev der sunget nogle sommersange og bussen blev derefter fyldt op igen og man kørte videre til Flejsborg og Munksjørup, videre forbi Vilsted, hvor søen snart genetableres.