Sommerferie på ældrecenter

Brønderslev 14. september 2002 08:00

KAAS: Beboere, personale og medlemmer af vennekredsen hyggede sig torsdag aften på Kaas Plejecenter, hvor der som afslutning på en uge med forskellige aktiviteter blev holdt høstfest. Aftenens højdepunkt var overækkelsen af en gave fra Kaas Borgerforening, som igennem mange måneder har solgt Kaas-vin. Salget af vinen er gået så godt, at borgerforeningen har fået et pænt overskud. Dermed havde borgerforeningen mulighed for at købe et nyt klaver til plejecentret, hvor beboerne ofte samles om sang og musik. - Der bliver holdt gudstjenester, og der er tit musikalsk underholdning, så der er nødvendigt med et Sommerferie på ældrecenterinstrument i huset, forklarer leder på Kaas Plejecenter, Hjørdis Holmsgaard, som tilføjer, at plejecentret hidtil har benyttet Hune Plejecenters klaver, men det er afleveret tilbage, fordi ældre igen rykker ind på det nye center i Hune. Deltagerne ved høstfesten kunne da også konstatere, at der er god lyd i det nye klaver, da Inger kristensen og Jens Schmidt underholdt. I løbet af ugen har beboerne holdet sommerferie med høsten som tema. Mandag var der pakkespil, og på storskærm så beboerne filmen "Vagabonderne fra Bakkegården". Tirsdag var der tur til Vildmosemuseet i Brønderslev, og onsdag kom Radioklubben forbi og arrangerede bankospil for de ældre, som om aftenen var på tur til Kettrup Bjerge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...