Aalborg

Sommerfest blev til regnfest

VEJGAARD:Det skulle have været en sommerfest, men det blev mest til en festlig dag i regnvejr, da alle børnehaverne i Vejgaard i går holdt deres traditionelle festdag i Sohngårdsholmsparken. For det var ikke bare vådt - det var meget, meget vådt. Men det tog de fleste af børnene nu meget pænt - de fleste af de tæt på 400 børn var da også klædt fornuftigt på i vandtæt tøj og havde trods alt en sjov dag i parken. Traditionen tro havde hver institution opstillet hver deres bod - i år var der blandt andet mulighed for at blive malet i ansigtet og for at grave efter guld i sandkassen. En del af børnehaverne valgte dog at slutte festdagen lidt tidligere end normalt og går hjem at spise madpakken fremfor at indtage den i silende regn.