Agersted

Sommerfest i Agersted

AGERSTED:Landsbyordningen i Agersted har fredag aften sommerfest. Der bydes på underholdning, fællesspisning samt forskellige aktiviteter rundt om huset og på legepladsen. De kommende børnehaveklassebørn optræder i salen med et lille musikarrangement på deres hjemmelavede instrumenter, som de har øvet på. Der er tivoli med boder rundt om huset med forskellige aktiviteter som f.eks. dåsekast. På legepladsen vil der være mulighed for ponyridning. Børnene får billetter, så de kan gå rundt og prøve de aktiviteter, de har lyst til. Der er fællesspisning i form af helstegt pattegris med kartoffelsalat, salt og flûtes. Til børnene vil der være pølser og brød. Efter maden arrangerer forældrerådet konkurrencer.