Sommerfest i Ajstrup

Ajstrup 1. juli 2003 08:00

AJSTRUP: Siden slutningen af 70'erne har der hvert år været afholdt sommerfest i Ajstrup. Således også i år. Det er den lille, men livskraftige, Ajstrup Gymnastikforening, der står for arrangementet den 3., 4. og 5. juli. Foreningens formand Ove Christensen, der har været med i bestyrelsen i 35 år - heraf over 25 år som formand, fortæller, at programmet starter den 3. juli om aftenen med kampe i serie 6 mellem Sulsted, Ørum, Tylstrup og Ajstrup. Fredag, den 4. juli mødes grand old-boys holdene fra Jerslev, Sulsted og Ajstrup, ligesom der denne aften er "Ajstrup Open" for 6-mands hold fra firmaer, lokale aktører og forskellige klubber. Fredag aften er grillen tændt, og der er en rigtig hyggelig stemning på pladsen, hvor formandens aktive hustru Inger Christensen blandt andet serverer kaffe og hjemmebagt kringle. Sommerfesten slutter lørdag eftermiddag med damehåndbold og havetraktortræk. På spørgsmålet om hvor lang tid formanden fortsætter sit arbejde i foreningen, er svaret: Nu er jeg lige ved at komme ind i tingene, og så vil det jo være synd at stoppe. Pcj

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...