Agersted

Sommerfest i Rørholt

RØRHOLT:Rørholt Idrætsforening indleder fredag sin sommerfest. Fredag aften er der spisning i teltet. Der er teltbal med musik af Hans Jørgen fra Asaa. Der serveres helstegt pattegris, kartoffelsalat samt salatbar. Lørdag er der børnedyrskue. Klokken 14 opstilles dyrene til bedømmelse, og senere præsenteres dyrene i ringen, og der uddeles præmier. Lørdag spilles desuden fodbold. Lørdag aften er der sjov og leg for børn og barnlige sjæle. Båltalen sørger byrådsmedlem Asta Skaksen fra Dronninglund for. I forbindelse med, at bålet tændes, er der gratis snobrød til børnene. I teltet er der harmonikamusik ved Rasmus Mose. Søndag afvikles kommunemesterskabet i rundbold, og er der deltagelse af Agersted, Flauenskjold og Rørholt. Der er også mulighed for at få en køretur med hestevogn.