Sommerfest i Sterup

14-årige Natacha slog drengene i havetraktortræk i sin debut

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

STERUP:Der var hestekræfter og engagement på spil, da der lørdag var havetraktortræf til sommerfest i Sterup. Den ene traktor efter den anden skulle forsøge at slæbe en tung vogn så langt som muligt, hvilket ikke var nogen let sag - nogle måtte opgive inden banen var gennemkørt, fordi deres traktor slap underlaget med forhjulene og gik i stå.

Langs sidelinjen blev der fulgt godt med i begivenhedernes gang - et sted sad en hel flok fra Flauenskjold med ens t-shirts på med påskriften Team Endelt.

De er et team omkring sporten med flere kørere, og Karina Sørensen og Heidi Jensen sad i campingstole og levede sig ind i konkurrencen.

- Vi er bare med som klappere og som koner og mødre, smilede Karina Sørensen.

De er glade for at være en del af det fællesskab.

- Det er det sammenhold, vi har. Vores mænd bruger mange timer på det, sagde Heidi Jensen.

Dagen begyndte godt for Team Endelt - både otte-årige Steffen Wulff Sørensen og 14-årige Natacha Abildgaard vandt i deres klasser.

Sommerfest og sammenhold

Sommerfesten bød også på mange andre ting for børn og voksne. Der var blandt andet pony games, veterantraktor games og trailermarked på programmet, og til børnene var der en kæmpe hoppepude og nogle store dæk at lege med, og ved bordene på græsset sad folk og snakkede og hyggede.

Det foregik i godt humør, og man var fælles om det frivillige arbejde, som sådan en dag kræver.

- Det er de unge mennesker, der står for det her, og ponyerne i formiddags var der nogle andre, der stod for. Der er også nogen, der passer bar og grill, fortalte Finn Olesen, næstformand i Sterup Borgerforening, som stod bag sommerfesten, som gerne skal være med til at styrke byen.

- Vi håber på, at det kan give noget sammenhold, sagde han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden