Ravnshøj

Sommerfest på Ravnshøj Centret

Sommerfesten er årets store begivenhed på Ravnshøj Centret, som finder stedlørdag 6. august. Det er dog med lidt bekymret mine, at Svend Åge Nielsen fra Centrets Venner, som står for arrangementet, fortæller herom. Der er nemlig på nuværende tidspunkt ikke så mange tilmeldinger til festen om aftenen som der plejer at være. Han håber på flere tilmeldinger. Det kan sagtens nås endnu. Festen starter allerede om eftermiddagen. I det store telt vil der være musik, boder med blomster og basar. Mange fra byen plejer at kigge ind til en kop kaffe. Det håber Svend Åge Nielsen også sker i år.Aftenen byder på stor middag med musikledsagelse fra Asger og hans venner.Bagefter er der dans, lotteri og hygge med familie og venner.