Sommerfugle-sommer

Regn og bagefter varme gav indvandrere tusinder af farverige børn.

Pludselig blev det et sommerfugleår af de store. Endnu i juli talte mange om, at der hverken var fluer, hvepse eller ørentvister. De almindeligste sommerfugle som nældens takvinge og dagpåfugleøje viste sig heller ikke. Kun kålsommerfuglene flaksede truende over køkkenhaven og kålene. Så kom august med varmen, og forud havde man læst, at den trækkende tidselsommerfugl i år ville invadere landet helt fra Sydeuropa. Det sker i maj-juni, men vi så ikke meget til de stræbsomme langdistanceflyvere, før deres børn, vor hjemlige 1. generation, kom frem. Så blev der vrimmel. Tidselfuglene lægger æg efter deres lange rejse, og knap et par måneder efter har vi efterkommerne. I tusindevis af tidselfugle optræder i skov og have. Sommerfuglebusken buddleja kommer til sin ret, og tidselfuglen lander på steder, hvor den sjældent er set. Mens arten har specielle tilholdssteder i lidt svagere år, ses den nu udbredt. Livø i Limfjorden er alle år en "tidselø", mens forekomst f.eks. i Himmerland normalt er sporadisk. Skønt tidselfuglens gulbrune overside ikke lige matcher til admiralens sort-hvid-røde pragt, imponerer de nu sammen. Vore haver fyldes i solskin, og selv påfugleøje og takvinge er kommet på banen. Haveejere anbringer liggestole ved deres buddlejer og nyder den farvede vrimmel. Frugtelsker Admiralen er ligesom tidselfuglen en trækfugl og kommer hertil i maj-juni. Hunnen lægger grønne æg på de store nælder, og da larverne kom i år, havde de fine betingelser og åd af en frodig vegetation. Dette takket være masser af regn, hvorefter varmen fremmede puppernes udvikling. Generationen, vi nu ser, samles foruden i sommerfuglebuske eksempelvis på varme sandveje eller ved frugttræer. Admiralen ynder søde sager, ikke mindst blommer. Indvandrerne fra forsommeren omkommer eller klarer for nogles vedkommende hele turen tilbage. Tilgangen sydfra kan vedvare fra maj til ind i juli, og således forekommer admiralen i landet fra maj til oktober. Perlemor Endnu en gruppe forekommer i år i usædvanlig mængde, nemlig perlemorssommerfuglene med en varm gulbrun overside fyldt med prikker. Set fra oven er den store perlemorssommerfugl omkring kroppen mørk, ja næsten sort, mens vingernes underside skinner i pletter som perlemor med matgrøn bestøvning mellem sølvpletterne. Sommerfuglebogen viser talrige slægtninge, som for det utrænede øje nærmest kun varierer i størrelse. Endelig kom med sensommeren også de normalt udbredte arter nældens takvinge (vor nationalsommerfugl) og dagpåfugleøje. De er børn af denne sommer og kan flagre sorgløst omkring, til de efter nogle uger gemmer sig for vinteren. Det sker i udhuse og på lofter, hvorfra de kommer frem igen i maj, når det bliver deres tur til at lægge æg. Et lille hvæs Dagpåfugleøje ligeså Det er den med de karakteristiske fire ringe i "hjørnerne". Fra maj lægger den op til 500 æg samlet på nælder, men generationen, der følger, kan være spredt fra juni til august. Også påfugleøje holder af frugt som blommer og pærer. Ligesom admiralen kan den derfor være aktiv gennem hele september. Man beundrere dens kønne "øjne" og læser om den, at dagpåfugleøje er sommerfuglen, der somme tider kan høres. Ved at gnide de hårde vingerande mod hinanden kan den undertiden give et lille hvæs fra sig. En høj lyd, der dog fordrer usvækket hørelse.