Aalborg

Sommergilde som det nu kom sig

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

På parkeringspladsen uden for Buderup Ødekirke fortsatte den åbne gildehal i bogstavelig forstand, da omkring 125 mennesker fra Sct- Georgs Gilderne sluttede med fællesspisning på bedste spejdermaner. Foto: Klaus Cordes

SKØRPING:- Der er ingen sol, konstaterede Anker Buch, da han lagde violinen til kinden for at give en aftensang, hvori solnedgangen ellers er en del af stemningen. Violinisten havde taget kending indefra af himlen over Buderup Ødekirke syd for Skørping, og forinden havde han netop opfordret sit publikum til at nynne med og mærke aftenfreden - hvis man nu ikke lige kunne teksten udenad. Den sidste bekymring var ganske unødvendig. På klapstole i alle stilarter var nemlig omkring 125 gildebrødre til åbent sommergilde, og de gamle spejdere kan deres sangskat. Traditionen - som også indbefatter netop Anker Buch og hans violin - med at holde distrikts- og stadsgilde ved den lille kirke fra 1100-1200 tallet er en lille halv snes år gammel - men alligevel kom denne gildehal til at markere sig særligt. At den er åben har nemlig mere end den betydning, at også gæster kan deltage - nemlig den, at gildehallen faktisk slutter under åben himmel. Og den oplevelse blev ganske særlig. Næppe havde de granvoksne mænd og kvinder klappet siddepladserne ud ved campingbordene og fået de medbragte retter arrangeret, før store og mange regndråber blev til små pytter på tallerkenerne. Men engang spejder, altid spejder - så uden mange overflødige kommentarer og uden mindste anfægtelse blev paraplyrne slået ud - og således sikret, at vinen ikke blev unødvendigt fortyndet fortsatte skovturen i det grønne, som om den slags altid foregår i øssjask regnvejr.