EMNER

Sommergudstjeneste for seniorer

Sognepræst Lisbeth Baggesen vil holde en årlig seniordag. Arkivfoto

Sognepræst Lisbeth Baggesen vil holde en årlig seniordag. Arkivfoto

THISE:I morgen, søndag, indbydes Thises seniorer til sommergudstjeneste i kirken med efterfølgende kaffe og underholdning i Thise Forsamlingshus. - Vi håber med dette arrangement at skabe en årligt tilbagevendende tradition, hvor ældre med tilknytning til Thise Sogn får mulighed for at mødes eller gense hinanden, siger sognepræst Lisbeth Baggesen. Efter gudstjenesten holder en bus klar til at køre dem, der måtte ønske det, til forsamlingshuset, hvor vi vil fornøje os med fællessang samt musik og underholdning ved kirkens personale, fortæller Lisbeth Baggesen. Det er organist Henrik Høj Madsen, kirkesangerne Annette og Helle Windfeldt samt sognepræst Lisbeth Baggesen, der står bag. Kirkebilen kører denne dag.