Sommerhus brændt til soklen
Ældre mand slog alarm i Klitmøller

Galleri - Tryk og se alle billederne.
KLITMØLLER:Et sommerhus på Lyngstien 53 i Klitmøller brændte natten til tirsdag helt ned til soklen. Det fortæller vagtchef Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Det var en ældre mand fra Sjælland, som var på besøg i sommerhusområdet, der opdagede branden. Manden hørte kort før midnat en lyd som fra en eksplosion, og han gik ud for at se, hvor lyden kom fra.
- I det fjerne kunne han se, at det brændte, siger vagtchefen.
Overtændt
Da brandfolk fra beredskabet kom frem til Lyngstien kunne de konstatere, at sommerhuset var helt overtændt. Der var ingen til stede i sommerhuset. Skraldeposen lå ubrugt på skraldespanden uden for, siger vagtchefen.
Teknikere skal nu undersøge, hvordan branden kunne opstå.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.