Naturvidenskab

Sommerhus og strand rækker ikke

Store attraktioner og aktiv, grøn ferie i naturen skal øge og sprede turismen i Øster Hurup til hele året, foreslår 30 turismestuderende

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Multihuset i Øster Hurup var fyldt til sidste plads, da over 100 borgere og andre interessered efulgte præsentationen af "innovativ turismeudvikling i øster Hurup og omegn". Foto: Claus Søndberg

Sol, strand og sommerhuse alene gør det ikke. Slet ikke, hvis man vil gerne vil strække turistsæsonen ud over hele året. Og hvad nu, hvis højsommeren drukner i regn? Da savner Øster Hurup både en rigtig magnet af en attraktion og nogle vejrafhængige, alternative aktivitetsmuligheder, turisterne vil huske, og som gør, at de ikke næste sommer vender blikket sydover. Men listen af ideer - udviklet i løbet af blot tre uger af 30 turisme-studerende fra Aalborg Universitet - er heldigvis lang. I går eftermiddags præsenterede deres ideer foran 100 fremmødte borgere og andre interesserede i Øster Hurup Multihus. En flydende musikscene Byg eksempelvis en Kattegatscene, så publikum kan sidde under stjernerne eller drive til i deres både og nyde en aftenkoncert på vandet. - Øster Hurup har brug for en flagskibs-attraktion, der gør den kendt langt ud over byens grænser, og som giver turisterne lyst til at komme igen, forklarede Tanja Zeba. Når vejret er lidt dårligt, kan de - eksempelvis i Fruerlundparken - besøge et miljøvenligt sport & wellnesscenter med klatrevægge, inden dørs bungee jumping og utallige andre aktiviteter for krop og sjæl, inden man slapper af i wellnessområdet og bagefter spiser sund, økologisk mad. Byg huset af naturmaterialer og brug masser af glas, så man kan se den omkringliggende natur, tilføjede Tanja Zeba. Camilla Mølgaard: - En slagkraftig attraktion, der virkelig batter, kunne være Den gamle Fiskers Hus. Noget fuldstændigt unikt for Danmark og Europa - bygget op på storytelling - at fortælle gode historier, hvor 20 procent er løgn og latin og skrøner om en gammel fisker, der forelsker sig frygteligt i den lokale vikingehøvdings datter, og som samler en masse skatte. Derfor bliver fiskeren bliver nødt til at med at udbygge huset med en masse rum med hver sit tema, hvor røverne fra Rold og andre fortællinger fra Danmarkshistorie sniger sig ind, fantaserede Camilla Mølgaard. - Et hus, hvor man guides rundt og får formidlet en masse historie på flere sprog - året rundt og uafhængigt af dansk strandvejr. Og plant så almindelige danske, japanske og andre kirsebærtræer langs begge sider af Kystvejen, som vil blomstre i mange farver størstedelen af sæsonen. Det kunne blive en smukt vartegn for byen og gøre Øster Hurup til et godt sted at bo. Og et godt sted at bo er som bekendt også et godt sted at besøge, mindede Camilla Mølgaard om. Læs mere i NORDJYSKE MEDIER, torsdag