Lyngså

Sommerhustyv løsladt

Mand fra Vrå taget på fersk gerning ved Lyngså

En 40-årig mand fra Vrå blev tirsdag middag løsladt efter endt afhøring hos politiet i Frederikshavn, som efter et tip fra nogle naboer snuppede manden på fersk gerning ved et sommerhus i Lyngså. Manden havde læsset en række møbler på en trailer i formentlig den hensigt at hente traileren senere. Han var på vej væk i en personbil, da politiet nåede frem, og så blev det alligevel ikke til noget med nye møbler denne gang. Manden, som er kendt af politiet i forvejen, har erkendt at have været inde i sommerhuset og vil senere skulle afregne foran en dommer.