Sommeridyl på evighedskontrakt

Læserbrev om kystsikring syd for Sæby

Der bør være flere høfder syd for Sæby, mener læserbrevsskribent. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Der bør være flere høfder syd for Sæby, mener læserbrevsskribent. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Efter at have læst læserbrevet " Sommeridyl på lånt tid " i Nordjyske Avis d. 10. januar 2012, er vi mange, som er uenige med Hanne Bjørnager. Det kan da til tider være svært at passere ved det udsatte sommerhus på Solsbæksvej 233, men det er intet at regne i forhold til den offentlige trappe som findes længere inde af Solsbæksvej. Trappen er svær at bruge, og den ligger så sandelig også på en spids som rækker ud i havet. Jeg har nu boet her ved denne kyst siden 1966 og kan tydeligt se, at det er høfder/kystsikring, der er den rigtige løsning, og vi er mange som synes, det er dejligt med et Naturklagenævn som viser forståelse for ejerens problem. Som Hanne Bjørnager udtaler, kan det være svært at passere de store forhindringer, men det er dog kun ved særligt højvande, men så er det meste af stranden svær at passere. Derfor ville det være skønt, hvis Hanne Bjørnager en gang ville prøve at gå en tur på Sæby Nordstrand for at se, hvad høfder kan gøre for en strand. Høfderne som forefindes fra Sæby og hele vejen til Frederikshavn har gjort stranden dejlig bred og har samtidig haft den ønskede virkning. Derfor ville det være dejligt med tilsvarende høfder syd for Sæby, så vi alle her i Sydbyen kan nyde stranden. Så i stedet for at bebrejde Naturklagenævnet og sommerhusejeren af Solsbæksvej 233, burde vi nu sammen begynde at arbejde på en kystsikring, som alle her i Sæby syd vil få fornøjelse og glæde af.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.