Sommerkoncert i Aaby kirke
Tenoren Morten Krogh Mortensen deltager

Aaby kirkes kor øver forud for koncerten. Foto: Torben Agersted
AABYBRO:Onsdag 6. juni holdes årets sommerkoncert i Aaby Kirke med masser af dejlig sommersang. Tenor Morten Krogh Mortensen synger værker af Händel, Purcell, Gade m.fl. samt nogle af de elskede morgen- og aftensange af Weyse og Ingemann. Kirkens eget kor medvirker og vil præsentere lidt af programmet, koret skal fremføre ved det store landsstævne for alle folkekirkens ungdomskor som holdes i Aalborg denne sommer. Morten Krogh Mortensen har klassisk musikpædagogisk Diplomeksamen i sang fra Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg. Han har deltaget i masterclasses med Kristian Sørensen, Friedrich Gürtler m.fl. og optrådt som tenorsolist i mange sammenhænge. Morten Krogh Mortensen akkompagneres ved denne koncert af Aaby Kirkes organist Doris Kjærgaard på klaver og orgel.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.