EMNER

Sommermøde med Niels Højlund

GUNDERUP:Det traditionelle sommermøde midt i juni måned med start i Gunderup kirke og efterfølgende i konfirmandstuen holdes i år søndag den 17. juni kl. 14.00. Det er denne gang Niels Højlund, der forestår gudstjenesten i Gunderup kirke, og derefter holder han et foredrag i konfirmandstuen. Da Niels Højlund udover at være præst blandt andet også er historiker, højskolemand og forfatter samt en meget ivrig samfundsdebatør, er der i høj grad lagt op til en spændende eftermiddag i Gunderup. Alle er velkomne til arrangementet, og der serveres kaffe eller te i konfirmandstuen før foredraget.