Sommerpalmer ovenpå julesucces

FREDERIK vil skabe ekstraordinære fixpunkter med Palm City på to torve

Jens Ole Pedersen
Sommer med palmer og sand på Lodstorvet er ambitionerne hos FREDERIK.Privatfoto
Frederikshavn 12. februar 2016 09:05 - Opdateret 12. februar 2016 10:08

FREDERIKSHAVN: Julebelysningen 2015 var en kæmpesucces i Frederikshavn, hvor handels- og virksomhedsforeningen FREDERIKs hidtil største satsning fik kunder og forretningsforbindelser fr både Hjørring og Aalborg til at tage til havnebyen for at se, hvad de nu havde fundet på.

- Og nu er vi klar til at satse på sommer i Palm City, fortalte FREDERIKs formand Erik Sørensen på foreningens generalforsamling torsdag aften.

Idéen er, at der på Kahlstorvet og Lodstorvet skal skabes to centrale sommerområder med palmer.

- På Kahlstorvet skal der være en slags kommunal vejviser i forbindelse med palmerne, og på Lodstorvet er restauranterne med på, at der skal være både palmer og sand over det hele.

Bredside til Fakta

I sin beretning om 2015 glædede Erik Sørensen sig over, at der nu på 1554 P-pladser i centrum nu er tre timers parkering.

- Men Fakta i Søndergade vil ikke være med på ordningen, og de vil i øvrigt heller ikke være med i FREDERIK, lød det fra formanden.

Han berettede i øvrigt om store events i Frederikshavn i 2015 såsom VM i kvindehåndbold, Rødspætte Cup, Cup No. 1, Oceanos.

- Og FREDERIK stod selv for masser af aktiviteter i årets løb som Fastelavn i Vestbyen, Påskelørdag, to store modeshows, FREDERIKS fødselsdag nummer 132, Open By Night, Halloween og Open By Christmas.

I alt brugte foreningen 1.171.172 kroner direkte til aktiviteter og målrettet markedsføring, hvilket var 200.000 kroner mere end året før.

Sund økonomi

Foreningens formål er at bruge penge på markedsføring til glæde for medlemmerne, og med indtægter i 2015 på 1.844.000 kroner og udgifter på 672.000 kroner, var der altså de 1.171.172 mio. kroner til aktiviteter og markedsføring.

Da der blev brugt 1.160.071 kroner til ovennævnte, var årets resultat på 11.101 kroner.

- Og det viser, at vi bruger pengene helt efter formålet, forklarer Erik Sørensen, der blev genvalgt akkurat som de øvrige i bestyrelsen.

Tema: BYMILJØ FREDERIKSHAVN

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...