Brønderslev

Sommersjov i ØBI

Ø. BRØNDERSLEV: Igen i år inviterer Ø. Brønderslev Idrætsforening til sommersjov fra i eftermiddag. - Vi mødes og sætter telte op til overnatning, men man behøver ikke overnatte for at deltage. Derefter går vi i gang med at lege og spille, fortæller Niels Rask fra ØBI. Deltagerne tager selv telt, lygte, sovepose, liggeunderlag, fodboldtøj, praktisk tøj, drikkedunk og sovedyr med. I løbet af fredagen arrangeres stjerneløb, fodgolf, sækkevognsløb, straffespark, forhindringsbane, langrend, ærteposeløb, fodboldtunering og synges en ny sang. Børnene deles op på tværs af alder og køn med de ældste som ansvarlige for de yngste. Det hele slutter med fyrværkeri før midnat.