Sommerskole med aktive tilbud

Ridning er et hit, men programmet byder også på taekwondo på Skørping skole, lystfiskeri i Terndrup og musical i Kulturstationen

Det er ikke den kedeligste skoleuge, Sommerskolen byder på i den kommende uge. Blandt andet taekwondo. Arkivfoto: Grete Dahl

Det er ikke den kedeligste skoleuge, Sommerskolen byder på i den kommende uge. Blandt andet taekwondo. Arkivfoto: Grete Dahl

Hele fire hold kan Sommerskolen bryste sig med bliver til noget i ridning. De første hold har allerede haft fornøjelsen i begyndelsen af sommerferien, mens resten kommer på hesteryg i næste uge. - Det er også billigt, understreger Louise Gammelholm, Rebild kommune. Kun 200 kroner for en uge. Så kan man jo prøve det, inden man investerer mere. Det kan jo godt være en dyr sport ellers. Sommerskolen er fælles for Mariagerfjord og Rebild kommuner. En del hold er aflyst inden starten på grund af manglende tilmeldinger. - Vi tilbød dem, som fik deres hold aflyst, at de kunne melde sig til et af de andre hold og det gør, at det ser fornuftigt ud på hvert af de hold, som gennemføres, fortsætter kulturmedarbejderen. Foruden ridning i Skørping, er der taekwondo på Skørping skole, lystfiskeri i Terndrup og musical i Kulturstationen. Til hold blev aflyst på grund af manglende interesse. Det var karate, marionetteater, tidsmaskine og volleyballdage. I alt har 288 børn tilmeldt sig Sommerskolen, og de enkelte tilbud er helt bygget op på frivillig basis.