EMNER

Sommerskolen skal udbredes mere i øst

Sommerskole-aktiviteterne er populære i den vestlige del af kommunen. 
Arkivfoto: Henrik Louis

Sommerskole-aktiviteterne er populære i den vestlige del af kommunen. Arkivfoto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Der har i 2007 været godt 400 børn med i sommerskolen i Brønderslev Kommune. Det kunne kulturkonsulent Inger Aarup-Kristensen fortæller på et møde mellem SSPF-lærere, fritidsguider, foreninger samt institutioner fra hele kommunen. Børnene deltog i 16 forskellige aktiviteter. - Der var desværre kun et enkelt tilbud fra foreninger i den østlige del af kommunen i sommerskolekataloget, selv om alle foreninger var blevet kontaktet, sagde Inger Aarup-Kristensen. - Der blev på mødet diskuteret, hvad vi kan gøre, for at udbrede ordningen mere til den østlige del af kommunen. - Børnene her har ikke har haft mulighed for at deltage i sommerskole før kommunesammenlægningen. - De foreninger, der har været med i flere år, kunne oplyse, at de havde fået en medlemsfremgang direkte som en konsekvens af, at de havde været med i sommerskolen. - Et af formålene med sommerskolen er netop at præsenterer foreningernes tilbud til børnene, så de kan prøve en aktivitet inden de melder sig ind i foreningen. - Et andet formål er, at give kommunens børn mulighed for at bruge sommerferien aktivt i de perioder, hvor forældrene måske ikke har ferie.