Sommerspil aflyste forestilling torsdag aften

Hjørring Sommerspil måtte torsdag aften aflyse musicalen "Annie Get Your Gun" på grund af regn.

Sommerspil og regnvejr går dårligt i spænd. Foto: Torben Hansen

Sommerspil og regnvejr går dårligt i spænd. Foto: Torben Hansen

Sommerspilsformand Thorvald Baggesen og bestyrelsen traf den tunge beslutning allerede 18.30, da der ikke var udsigt til opklaring. Sommerspillet kan af sikkerhedshensyn ikke opføres på den regnvåde scene, da aktører og dansere kan komme særdeles galt af sted, hvis scenen er glat. Thorvald Baggesen tager aflysningen med fatning. Det har altid været sommerspillets vilkår, at en friluftsscenen er offer for vejrgudernes luner. Han trøster sig dog med at vejrudsigten for de kommende dage lover perfekt sommerspilsvejr: lunt og tørt.