Sommerstemning på Bratskov

Brovst 24. juni 2003 08:00

BROVST: Brovst Turistbureau indledte i går sæsonen med turistmodtagelser på Bratskov, og det blev en stemningsfuld og hyggelig formiddag, fortæller daglig leder Lillian Carstensen. Som noget nyt var turisterne inviteret til at medbringe egne musikinstrumenter og spille sammen med husorkestret. En af gæsterne havde ganske vist ikke medbragt eget instrument, men gav et nummer på riddersalens flygel. På grund af vejret var arrangementet rykket indendøre, og den obligatoriske kaffe blev drukket i spisestuen. Der var ikke så mange gæster, men det er turistkontoret ikke vant til første gang. De, der var, var både danske og tyske familier, som var meget interesserede i aktiviteterne på stedet. Der var gang i smedien, skomagerværkstedet, en trædrejer, en, der lavede børnemøbler og en postkortmaler. Onsdag går de ugentlige sandslotkonkurrencer i gang, og torsdag er der levendegørelse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...