Sonja bygger landsby til fattige i Nicaragua

I morgen har hun 150 til sønderjysk kaffebord på privatadressen i Aalborg. Det hele begyndte, da hun og manden rejste ud for at købe en bananplantage

AALBORG:De tog derud for at købe en bananplantage, men vendte hjem med planer om at bygge en landsby til de hjemløse. Mødet med Nicaragua gik i den grad til hjertet af Sonja Christensen, gift med Eigild Christensen, Color Print, da parret besøgte landet i Mellemamerika for halvandets års tid siden. Da de inviterede til fælles 50 års fødselsdag i december var der en brochure med ud til de inviterede. Sonja Christensen har en plan. Når hun igen rejser til Nicaragua i begyndelsen af april er det med det erklærede formål at købe jord, hvor hun vil etablere sin egen landsby, Barrio Sonja. Det bliver i udkanten af kolonibyen Granada, der har 130.000 indbyggere. - Granada er forfalden, men utroligt charmerende. Det var dog svært at abstrahere fra de mange fattige, som bor der, fortæller hun. Det gik hende direkte til hjertet, at børnene ikke tigger ved at gnide fingrene mod hinanden, men ved at klappe sig på maven. Befolkningen tager en dag ad gangen. Det drejer sig om at blive mæt den dag. Trods fattigdom virker alle glade, og det var nok det, der inspirede hende til projektet. Da hun begyndte at fortælle om sin idé, som hun efterhånden også fik sin mand, Eigild, med på, var folk utroligt engagerede. 1500 kr. for et hus Det var navnlig oplysningerne om, at det kun koster 1500 kr. at bygge et hus, og at man vil kunne få opkaldt en vej efter sig, hvis man køber 10 eller flere, der fængede. - Vi har selv direkte indflydelse på, hvad vi gør, siger hun, der er af den opfattelse, at folk gerne vil hjælpe, når blot de har sikkerhed for, at pengene ikke går til administration. Til oktober er Sonja Christensen sammen med fem andre igen på vej derud og bliver der en måned. Til den tid regner man med, at byggeriet begynder at tage form. I morgen, søndag, kommer hun sit mål et skridt nærmere. Hun har inviteret til sønderjysk kaffebord med mindst 30 slags hjemmebagt i privaten på toppen af Sdr. Skovvej i Aalborg. Veninder er i gang med at bage, og alle er bedt om at møde op med det, de har af overskudstøj i gemmerne. Hun venter 150 gæster. Effekterne vil blive transporteret videre til Color Prints bygninger i Vadum, hvor de sorteres og pakkes i containere med Nicaragua som endelig destination. 50 ting gratis - Der skal etableres en butik, som vi selv vil bemande, fortæller hun videre. De 800 fattigste familier i området skal på skift kunne gå ind og vælge 50 ting gratis. Allerede nu har mange mennesker samlet ind og afleveret ting. Indsamlingen fortsætter til august. Som samarbejdspartner har hun Peder Kolind, bror til industrimanden Lars Kolind. Peder Kolind, manden bag Dansikring og siden sikringsfirmaer i mange lande i Europa samt i USA, er stået af ræset og har etableret sig med projekt Caritas Feliz (de glade ansigters hus) for fattige og hjemløse børn. Sonja Christensen har for egne penge planer om at købe en grund i nærheden af hans projekt. Peder Kolind bespiser 1000 børn to gange om ugen, samtidig med at ansatte lærer dem at danse og synge. Det betaler han af egen lomme. Til sammenligning kan oplyses, at det koster Danida omkring 1 mio. kr. om året at sende en lærer ud til fattige lande. Kolind arbejder desuden på at reducere analfabetismen, idet han sørger for, at børnene kommer i skole. Betingelsen for, at staten vil tage et barn i skole er, at det har en identitet. Øvelsen går således på, at der bliver lavet et papir med barnets navn, moderens og faderens navne. Men i mange tilfælde er faderen ukendt. Derfor ansætter han folk til at finde mænd, der vil skrive under på, at de er fædre. Betalingen er 5 cordeba svarende til 2,50 kr. Sonja Christensen arbejder på at skabe en forbilledlig landsby, hvor man ikke kan få hus, hvis man er kriminel eller tager stoffer. Til hjemløse Landsbyen skal være for mennesker, som lever på gaden eller i skoven. De får ikke et hus forærende, fordi man kan frygte, at de vil pille det fra hinanden og sælge det på markedet, da de er utroligt fattige. Derimod skal de betale en husleje på 40 kr. om måneden for at føle ansvarlighed. Området bliver hegnet ind, og huslejen kommer til at gå til betaling af vagter, vedligehold og eventuelt udvidelser. Hun begynder med at bygge 100 huse og vil selv være byggestyrer, som hun er det i forbindelse med Color Prints byggerier. Hun vil samtidig tage initiativ til at få etableret nogle arbejdspladser bl. a. via systuer og eventuel keramikproduktion. Sonja Christensen arbejder efter devisen, at man kan ikke redde hele verden, men hvis vi hver især ydede et lille bidrag, kunne det blive til meget.