Skolevæsen

Sophia for fremtiden

{ Nogen burde gøre mere for, at danske skoleelever bliver undervist sådan, at de møde de krav, de møder i fremtiden. Sådan var - i meget kort form - bevæggrunden for, at en gruppe primært skolefolk, lektorer og professorer i sommeren 2006 dannede den demokratisk-humanistiske tænketank Sophia. Tænketanken blandede sig blandt andet i debatten om de elevplaner, der da netop var blevet indført i folkeskolen, men undervisningsminister Bertel Haarder var ikke imponeret. Han mente ikke, at man kunne bruge benævnelsen tænketank, og udtalte ¿at der er tale om en gruppe mennesker, der altid har været imod den førte uddannelsespolitik¿. hvad enten den var borgerlig eller socialdemokratisk. Sophias daglige leder, Per Kjeldsen, der blandt meget andet har været ledende skolepsykolog i Aalborg Kommune, noterer sig i dag, at samme undervisningsminister netop har inddraget Sophias arbejde i et udvalgsarbejde, der skal vurdere behovet for ændringer i betænkningen for netop elevplaner. Og Sophia fortsætter ufortrødent sit arbejde, eksempelvis med projekt verdensborger, der er omtalt her på siden, men er også aktive på andre skoleområder - samt på både børnehave- og universitetsniveau. Per Kjeldsen nævner i øvrigt, at Sophia eksempelvis ikke er imod test, blot de benyttes til noget fornuftigt. Han fastholder benævnelsen tænketank for Sophia, der tager udgangspunkt i, at det enkelte menneske lærer ved at forholde sig til, hvad det præsenteres for og oplever - og ikke ved at få at vide, at man skal - eksempelvis lære det, man ønsker at teste det i. Sophia arbejder med såkaldte strategiske analyser, der skal være brugbare - altså kunne omsættes til handling. Sophias vil gerne udvikle idéer, som interesserede kan tage og bruge uden at skulle betale for det. Tænketankens økonomi er nemlig baseret på frivillige bidrag fra foreksempel fonde, og tænketankens erklærede ønske er, ¿at bidrage til udviklingen af det nysgerrige, kreative, udviklingslystne, tolerante, selvstændige, demokratisk sindede og samarbejdende menneske¿.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst