Myanmar/Burma

Sorg i Myanmar

Yangon: Myanmars militærregering erklærede i går tre dages landesorg efter cyklonkatastrofen for 17 dage siden. Op mod 130.000 mennesker er omkommet eller savnes efter katastrofen. Landesorgen begynder i dag. Erklæringen kom samtidig med, at nabolandet Kina havde erklæret landesorg efter jordskælvet for en uge siden og samtidig med, at militærjuntaen gav udenlandske hjælpearbejdere lov til at deltage i redningsarbejdet. I katastrofeområdet i den sydlige del af landet er situationen stadig kaotisk. Folk er i chok og mangler alt fra mad og tøj til tag over hovedet. Behovet for hjælp er enormt. /ritzau/AP