Sorgen uden filter

Film 4. april 2003 08:00

FILM "Sønnens Værelse" En tyst og stille film om det at miste én, man har virkelig kær. I dette tilfælde en ung søn. Meningsløst omkommet under en sportsdykning. Det er en både stærk og bevægende film, som magter at skildre den bittersorte sorg, der rammer en velfungerende velstandsfamilie. Mor, far og to børn - datter og søn. Vi er i Italien, hvor far Giovanni - spillet afdæmpet overbevisende af Nanni Moretti, som også har instrueret filmen - ernærer sig som moderne sjælesørger - altså psykoanalytiker med en næsten altid fuldbelagt samtalebriks. Venligt, afslappet, omsorgsfuldt - ja, endda humoristisk tackler han sine ind i mellem mere end blot almindeligt irriterende og frustrerede klienter. Hans smukke, forstående kone Paola (Laura Morante) har sit eget lille kunstgalleri, og de to børn er aktive og sportsinteresserede. Alle i familien er dygtige, sunde og velfungerende. Så smuldrer det hele under denne intellektuelle farmand. Døden. Den uafvendelige. At måtte miste og sige farvel til sin eneste søn. Det er her filmen bliver intenst nærværende i sin skildring af familiens fortvivlelse. Præsten prøver at trøste ved sørgemessen og mener at vide, at vi intet har at skulle have sagt i de virkelige afgørende øjeblikke her i livet. Men den resignation kan familien ikke bruge til noget. Filmen følger deres kamp for at tackle tabet og deres uformåen til at hjælpe hinanden med at komme igennem og ud på den anden side. For selvfølgelig går livet videre. Men først skal den bitre pille sluges og fordøjes. Her lykkes det instruktøren Nanni Moretti at komme pinefuldt tæt på i sin billedbehandling. Den snerrende lyd af håndboremaskinen, som borer skruer i kistelåget, bliver længe ved med at martre faderen. Og os tilskuere. Far må erkende at her hjælper hverken kondiløb eller forstående samtale. Han er fortabt og ensom i sit forsøg på at bearbejde sorgen. Lige som konen og datteren Det er en både meget bevægende og meget intens film. Som får sagt noget meget væsentligt om det moderne menneskes evindelige livsstress. Vi, som har så travlt med at nå så meget. Alle vore vigtige gøremål fylder, og så får vi ikke altid tid til det allervigtigste. Os selv, vort eget liv og vore nærmeste. Ikke en film, som vi vil anbefale til forårskåd teenageungdom, men klart film for tænksomme voksne. En intens film om intens, næsten ubærlig sorg. Bent Stenbakken. bent.stenbakken@nordjyske.dk "Sønnens Værelse" Italien, Frankrig, 2001. Instruktør: Nanni Moretti. En time og 36 min. Tilladt o. 11 år. Biffen, Aalborg.s

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...